Omtale

Nu har Jeg vælger uden filter snart været ude en måneds tid, og der er kommet et par fine omtaler af bogen. Jeg har også læst den og kan anbefale den fuldt og helt - om ikke for mit eget, så for de andre bidrags skyld! Heldigvis er andre end jeg glade, læs fx Litteratursidens anmeldelse her, hvor der blandt andet står at:

"'Jeg vælger uden filter’ er en skæv og overraskende samling tekster fra en række af Danmarks hotteste forfattere om valg og afsavn – og en af 2015’s mest forunderlige læseoplevelser",

og hvor især Tine Høeg og Nanna Damsgaard-Larsens bidrag roses,

eller læs her, hvor bogertilborn.dk anmelder hele bogen og bl.a. skriver følgende: "Videre i antologien møder vi i Amalie Laulund Trudsøs ”No worries” en hovedperson, som efter gymnasieårene nu sidder i flyvemaskinen på vej om på den anden side af jorden for at udforske ukendte horisonter. Flyveturen indbyder til refleksioner over det at kunne vælge versus det ikke at have valg. Refleksioner, som afstedkommer af flyruten, der fører hende over Afghanistans bjergtinder." Det er dejligt, at filterbogen klarer sig derude!

Billede fra Rosinante & co.s instagram.

// ALT


© Amalie Laulund Trudsø // 2015