Dagen før dagen

I morgen udkommer Sommerhus, og jeg er vildt nervøs og glæder mig vildt (til det, over det) på samme tid. Hvad jeg er nervøs for, er naturligvis bogens liv, nu den er ude af mine hænder. Om den får læsere, omtale, kommer godt i vej. Og mest af alt, lige i de her dage - og nætter, især - er jeg nervøs for anmeldelserne, jeg synes det er helt utroligt grænseoverskridende at sende noget ud i verden, som nogen må (og jo gerne skulle!) mene noget om i avisen. Det ved jeg ikke, om jeg nogensinde vænner mig til. Jeg håber sådan, at de, der måtte mene noget om bogen, læser de ting frem, som jeg har ønsket at udtrykke, og ser de ting, som er vigtige. Men det kan jeg af gode grunde hverken bestemme eller vide, for som Suzanne Brøgger skriver i sit ”Brev til en ung forfatter” (god og beroligende læsning, i øvrigt), så er det sådan, at ”når først manuskriptet er trykt og udkommet, er det blevet en anden bog, som ingen kender. Heller ikke forfatteren, der altid vil være i lommen på fortolkerne.”

I morgen bliver Sommerhus altså til en anden bog end den, der ligger på min computer. Jeg håber ved gud, at den gør lykke. Det er mit ydmyge ønske på dagen før dagen: at gøre lykke hos alle Sommerhuslæsere!

Her er der nogle billeder fra det landskab, hvor bogen foregår. Det er et dejligt sted i verden.

// ALT


© Amalie Laulund Trudsø // 2015