Anmeldelser II

Nu er der gået lidt over to uger, siden Sommerhus udkom, og den har efterhånden været omtalt og anmeldt mange – og meget forskellige - steder. Når man går her og har sluppet sit arbejde gennem flere år, og nogle gange næsten kan tvivle på, om bogen virkelig findes derude, er det virkelig dejligt, at nogle gider skrive om den og give den både tanker og spalteplads.

Siden mit sidste indlæg er bogen blevet anmeldt i Ugebladet Søndag, i Fyens Amtsavis og Fyns Stiftstidende, i Alt for damerne, på Atlasmag.dk og i Information og Kristeligt dagblad. De fleste anmelder med virkelig pæne ord og fire stjerner, kun Information ved Solveig Daugaard har været noget kritisk. Her skriver anmelderen – efter en i øvrigt fin og for mig at se ret præcis læsning af bogen - at hun ”alligevel ikke kan blive rigtig begejstret”, blandt andet fordi bogen ”Med fuldt overlæg … Ikke er interesseret i konflikter og traumer, men i at tegne barndommens melankolske lykkeland op”. Og det har hun jo ret i – bogen ER ikke interesseret i konflikter og traumer, i hvert fald ikke større konflikter end dem, der findes i et privilegeret barneliv (hvor jeg jo i øvrigt mener, at der er konflikter nok. Det at være og blive et menneske er da pænt konfliktfyldt i sig selv). Det er ærgerligt, at det ikke begejstrer Daugaard, men det glæder mig, at hun alligevel læser fortællingen præcist og sensibelt og uanset sin egen holdning fremstiller, hvad der er på spil i romanen. Og dog heldigvis også giver et par rosende ord undervejs. I Atlasmag, hvor Sigrid Kraglund Adamsson anmelder, bliver bogens konflikter (de er der jo!) læst anderledes tydeligt frem. I en i det hele taget smuk, grundig og velskrevet læsning af bogen skriver Adamsson at ”Det kommer snigende, men det bliver ikke mindre forfærdeligt af den grund, at man er nødt til at blive voksen. Den stadig større smerte ved at tingene forandrer sig, er romanens struktur…” og ”I Sommerhus bliver barndommen vristet ud af barnets knyttede næve, og voksenlivet lægger sig uvelkomment over alting som et vådt, sandet håndklæde”. Det sidste er et fint og rammende billede, synes jeg. I Kristeligt Dagblad, som kom i går, anmelder Mai Misfeldt, der også var begejstret for Koordinater. Overskriften på anmeldelsen er ”Om at blive sig selv”, og det synes jeg indkredser fortællingen godt. Misfeldt skriver blandt andet, at bogen er ”En lavmælt registrering af bevægelsen fra det lille barn som værende helt indfældet i familiens organisme til den langsomme udskilning, besværet med at få brudt sig fri fra det elskede objekt, moderen … Trudsø beskriver den bevægelse så fint. At både kroppen og sindet så at sige bliver for stort, at man begynder at trække sig, uden at man egentlig ved hvorfor, blot at det må være sådan. En særegen blanding af sorg og forventning og en erkendelse af, at man ikke kan gå tilbage, at det barndomsland man kom fra, er lukket.”

Det er en stor oplevelse at læse andres læsning af bogen, ikke bare deres vurderinger, men selve den fortolkning, som uvægerligt ligger i en anmeldelse. Jeg er meget glad og taknemmelig for, at nogle tager sig den tid. Læs anmeldelsen fra Atlasmag her, fra Kristeligt dagblad her og fra Information her.


© Amalie Laulund Trudsø // 2015