Blixenprisen: Årets litterære talent

Jeg er med Sommerhus nomineret til "Årets litterære talent" ved årets Blixenpris, som uddeles den 19. maj på Den sorte diamant.

Fundatsen til prisen lyder meget fornemt:

"En Blixen for årets litterære talent tildeles en særdeles talentfuld forfatter, som i sit forfatterskab demonstrerer en unik og original evne til at skabe enestående litteratur, der forventes at sætte sit aftryk på det litterære landskab i fremtiden."

De andre nominerede til prisen er Niels-Henning Falk Jensby og Andreas Pedersen for hhv. Techno og Fryden.

Begrundelsen for nomineringen lyder:

"Amalie Laulund Trudsø skriver en sansemættet og nær prosa, der i sine sarte berøringer med omgivelserne, menneskene og tiderne bærer flygtige følelser med sig. I det seneste værk, "Sommerhus", demonstrerer hun overbevisende og smukt, hvordan hun kan lade sproget bevæge sig ind mellem sensommeraftenens hybenroser på smalle stier, hvor kun børneben finder vej."

Juryen består af Pablo Llambias, Ida Marie Hede og Kristian Himmelstrup.

Det er altsammen meget spændende og dejligt!

Billede fra www.blixenprisen.dk


© Amalie Laulund Trudsø // 2015